PRODUKTER


Home
Produkter
Presse og produktnyheder
Partner og alliancer
kontakt

EtherCAT Gateway

BETA technic har fornøjelsen at informere om udvidelsen af et nyt produkt indenfor vores ttærke gateway portfølje, nemlig Anybus Communicator til EtherCAT. Anybus Communicatoren er en intelligent protokolkonverter, som forbinder I/O enheder via deres serielle interface (RS-232/422/485) til EtherCAT. Den gør det muligt for enheder, der ikke har EtherCAT interface, at blive forbundet til et EtherCAT netværk. Typiske applikationer inkluderer stregkode skannere, RFID læsere, vægte, frekvens omformere og motor startere.

Anybus Communicatoren er en kompakt enhed med DIN skinne montering. På EtherCAT netværket opererer Communicatoren som en EtherCAT slave. Implementeringen er baseret på Beckhoff’s EtherCAT teknologi og indeholder alle protokolfunktioner inklusiv CANopen baserede applikationslag for proces data (PDO) og data parametre (SDO) for kommunikations funktioner. Netværks forbindelsen sker via via 2xRJ45 stik og understøtter 100 Mbit Ethernet transmission. Det serielle interface mellem Communicator og serielle feltenheder understøtter RS-232, RS-485 og RS-422 med baud rater op til 57 kbit/s i samme hus. Ved at bruge RS-485 interface, kan op til 31 I/O enheder blive forbundet via Communicatoren til EtherCAT. Den serielle enhed vil fremtræde som en slave-enhed på EtherCAT netværket. I så fald, kan omkostningerne for en EtherCAT forbindelse falde til mindre end DKK 100,00 per enhed. Communcatorens interface serie understøtter ligeledes den velkendte Modbus protokol, men den kan også nemt tilsluttes de producentspecifikke protokoller ved at bruge det Windows baserede konfigurations program.

Udover EtherCAT er Anybus Communicator tilgængelig til Profinet, EtherNet/IP, og Modbus-TCP ligesåvel som til de mest populære feltbus systemer som Profibus, DeviceNet, ControlNet, Interbus, CANopen, Modbus og CC-Link. Alle versioner arbejder på samme måde og tilbyder en fleksibel standard løsning til forbindelse af enheder til alle populære industrielle netværk.

Ved at bruge Anybus Communicator kan alle disse komponenter nemt integreres i industrielle netværk. Der er ikke længere brug for hardware eller software modifikationer eller omfattende ingeniørarbejde.

For yderligere oplysninger: info@betatechnic.dk


BETA technic ApS Aarhusgade 130 DK-2100 København tel: +45 45 66 22 08 fax: + 45 45 66 22 06